|
Jul og Nytaar. Julen regnedes at begynde med Lillejuleaften. Der er intet bestemt
om, hvornaar den sluttede.
Juleaften sættes Sødgrød ud til Mis og Nis i Loen eller under Bryggerkedlen for at
Nissen ikke skulde svide Maden. Man satte ogsaa Neg ud til Fuglene eller strøede Korn ud
til dem. Saa fik man god Avl næste Aar.
I Mellemdagene (Dagene mellem Jul og Nytaar) maa intet gaa, hverken rok, plejl, møller
eller hakkelsesmaskine. Alt sligt skulde være i Orden før Jul.
Man legede Blindebuk i Julen. Man "snørede" Blindebukken rundt, og han
(eller hun) skulde saa finde nogen eller noget bestemt. Fejltagelser straffedes med
Pant-
Juleaften fik man Sødgrød, d.v.s. Boghvedegrød med Sukker paa og smør i. Det var
denne Grød, Nis og Mis skulde have deres Part af.
Desuden fik man gerne Flæskesteg eller Gaasteg.
Lillejuleaften fik man gerne Ærter.'
Dersom Sneen bliver hængende paa Frugttræernes Grene fra Juleaften til Julemorgen
eller Juledag over (helst saa længe som muligt) fik man et godt Frugtaar. Det var
Gødning for Frugttræerne, sagde man.
Juledagsaften spillede man gerne Kort om Valnødder (d.v.s. Valnødder af Dejg,
Vallinger kaldtes de), Pebernødder og lignende, ikke om Penge. Man maatte da ikke
strikke. Der maatte ingen Forskel være mellem Herskab og Folk i Julen. Alle skulde de
spise samme Slags Mad.
Nytaarsaften
skulde man lave Løjer som endnu. Man slog Potter paa Dør eller buldrede med
Rumlepotter eller Rumletønder udenfor Folks Huse. Rumlepotten eller - tønden var gerne
en Otting, som man havde bunden en Isterhind (Hinden omkring en Fedtflomme) stramt over.
Støjen frembragte man ved en Pind eller Strikkepind, som man førte derhenover. Man kunde
ogsa finde paa at spænde et Stykke Staaltraad fast ved Vinduet og spænde det over til en
Pæl eller et Træ og file dygtig paa det. Endelig skød man stundom det ny Aar ind med en
Bøsse, hvis Kolbe man satte paa Husets Fodstykke, medens der var bundet Skind for
Mundingen. Undertiden kunde Bøsseløbet ikke holde til det. Man klædte sig ogsaa somme
tider ud (f. eks. Drenge i Pigeklæder) og sværtede sig i Ansigtet for at være
ukendelig. De voksne gik gerne ud at spille Kort hos Venner og Kendinge. Man fik da Øl,
Brændevin og Æbleskiver.
Simon (Lykke) Andersen, kaldet Lykke, husmand, 72 år boende i Bjernemark, født i
Lundby, tjent i Lundby, Bjerreby, Stjoul, Vårø og Helluf, Optegnet 1924 af Johs. Martin
Jensen.
Jul og nytår.
Som på Fyn må intet gå rundt i mellemdagene mellem jul og nytår.
Juleaften fik man risgrød og bergfisk (et sted, hvor S.L. tjente, kogte de fersk suppe
juleaften, så var den kogt til juledag.
Ligesom vejret var juledag, ville det blive i januar, som anden juledag i februar og
således tolv dage frem, en dag for hver af det kommende års tolv måneder. Som vejret
altså var nytårsdag, ville det blive i august. Derfor skulle man gerne have godt vejr
Nytårsdag for at man kunne få godt høstvejr. Som vejret var Helligtrekongersaftensdag
ville det altså blive næste december.
Nytårsaften skød man, som endnu, nytår ind og lavede nytårsløjer. Pigerne havde
en vuggepotte (fynsk: rumlepotte ell. -tønde), en urtepotte, stramt overbunden med en
svineblære, der havde et hul i midten, hvor en pind kunne bevæges op og ned og
lave stærk støj. Drengene havde knaldperler (-hætter), som de satte for enden af en
isgajd (ispig) hvilken de stødte i jorden, så at de skødes af. De kunne få en 10-12
knaldperler for en skilling, så det var billigt skyts.
Hvis det var en mand, der først gik ud på naturens vegne nytårsaften, ville der i
det nye år kun fødes handyr i vedkommende gård eller hus, dersom det var en kvinde,
hundyr.
Gamle skovfoged Maar i Bjernemark (veteran fra Treårskrigen, havde været hornblæser
ved Fredericia 1849) sagde, at dersom det ikke blæste nytårsaften, ville der ikke blive
frugt på træerne i det nye år. Var det stille vejr nytårsaften, rystede han ndertiden
selv træerne.
Ploven skulle være i hus juleaften. Ellers ville manden få prygl af konen i det
kommende år (på Fyn, for at den evige jøde ikke skal sætte sig på den; måske
påvirket af læsning?)
Den vigtigste tidsfordriv i helligdagene var kortspil. Ellers ingen særlig skik eller
tro knyttet til jul eller nytår.
Folkeliv på de sydfynske øer, optegnelser fra Dansk Folkemindesamling, i
afskrift ved Edvard H. Broholm, Skarø
Optegnelser om øen Skarø ved Svendborg.
Julen.
Julen begyndte lille juleaften, der serveredes sorte pølser. Juleaftensdags-morgen
måtte husmoderen tidlig op for at bage de æbleskiver, som skulle bruges i juletiden, hun
var i reglen færdig med dette arbejde til dagen brød frem. Spisningen for juleaften så
således ud: Risengrød, suppe, kød og æbleskiver.
Anden juledagsaften var der julegilde i en af gårdene, der serveredes smørrebrød og
kaffe og dansen gik lystig til en enkelt violin, eller fiolin som øboerne sagde. Julen
fortsatte med vennebesøg og sluttede ved helligtrekonger.
Nytår
Den endnu bestående skik, at børnene ved nytår går rundt og skyder nytår ind, det
vil sige at de med en kurv på armen går rundt til alle øens husstand og ønsker et godt
nytår, der ledsages af et skud med knaldbøssen, er meget gammel. Kurven de medbringer er
beregnet til at opbevare de godbidder som husmødrene trakterede dem med, det var i ældre
tid, først og fremmest æbleskiver, æbler, nødder, pebernødder og klejner fra
julebagningen. I nyere tid blev det også til kandisklumper, stumper af stanglakrids,
brystsukker og marcipan, hvedebrød, bavringer = tvebakker, æbler og nødder,
honningkager.
Efter 1910 blev godterne forøgede med en masse fabriksfremstillede varer mest konfekt,
chokoladefigurer og sukkerglacerede figurer, samt en masse sydlandsk frugt, dadler, figen,
appelsiner og meget andet godt.
Dette foregår nytårsaftensdag. Skarø
1906/43 Danske folkeminder
Birkholm Julen
Ved Jørgen Prest [Afskrift ved Edvard Broholm]
Så freltes vi fra synd og død
med jubel vi istemme
os er i dag en frelser født,
det vil vi aldrig glemme!
nu kom til jorden himlens fred
og håb om evig salighed
det håb os Jesus bragte
vort liv er kun en prøvestand
nu himlen er vort fædreland
og did hen vil vi tragte.
Salmen blev sunget tre gange i træk efter nadveren, før der blev taget af bordet. Så
kyssede vi hinanden allesammen (End mindes jeg min mors varme mund og fars
skægstuppe).
Derpå læstes dagens aftenbøn efter salmebogen, hjertesuk dertil, fadervor og
velsignelsen.
Juleaften var en hellig aften i hjemmets fred, højtidsfuld var den, en slags
gudstjeneste. Den skulle vel kaldes kristelig, der blev sunget om synd og om frelse ved
Jesus Kristus. Men den pegede ikke så lidt tilbage til hedenold med sine skikke.
Her ofredes ikke blod af bukke eller kalve, men lille juleaften bødes på blodpølse
af det nordiske offerdyr og juleaften nødes svineryg, suppe og køde: selvfølgelig af
galte. (bødes betyder at det bød man på juleaftten og nødes betyder nydes) (byder man
på)
Bordskikken var forsætlig meget gammeldags. Der kom ikke, som ellers ved højtidelige
lejligheder, dug på bordet, kniv og gaffel brugtes ikke.
Birkholm og Drejø
Juleaften
Pølsen blev revet itu. Far tog først en tynd pølse og lod lillebror trække i den
til de fik hver sit stykke og lille bror var altid svineheldig og fik det største stykke.
Far holdt nok også mest af det tykke fede pølse, som der dog vist brugtes kniv til.
Dyppelsen var sammensmeltet sødt sirup og fedt.
Æbleskiverne af bygmel blev også sønderrevne -
en kniv i de øjnede kager klemmer dem i klump.
Juleaften var bordskikken gammeldags ligesom lille juleaften. Før madresterne
fjernedes blev der sunget læst og kysset. Først der efter måtte bordet forlades. En
dreng måtte ikke først ud for lammenes skyld. Ved det rensede bord blev der sunget nye
salmer og spillet kort. |