Fra hjulplov til svingplov 3
[ Forside ] [ Op ]

 
Fra hjulplov til svingplov 3..

Studier af Hans Nørgaard, Egebjerg, februar 2004
Svingplonen
Den norske Falkenstenplov Norsk grindplov
Den norske bygdehistoriker Øystein Rian anfører dog i sin bog " Vestfolds historie", at Falkenstenploven egentlig er konstrueret efter flamske forbilleder. Men der kan også være tale om en videreudvikling af grindploven, som var kendt i Norge helt tilbage til 1760. (Den "gudbrandsdalske plov".)
   
I plovprøven 1770 deltog fra Danmark en sjællansk hjulplov
 
 
I prøven deltog 4 svingplove og en hjulplov, og det blev Falkensten-ploven fra Norge, der fandtes at være den bedste og letteste at trække. Hjulploven stod langt tilbage for de andre, idet den både fordrede større trækkraft og udrettede langt dårligere arbejde.

Landhusholdningsselskabet afgav nu ordre på yderligere 10 eksemplarer af den sejrrige norske plov, en ordre der blev fulgt op af endnu flere. Og der blev i Danmark ansat i en "norsk plovmand" til at undervise de danske landmænd i at bruge ploven. På Falster blev det endda forsøgt at etablere en fabrik til fremstilling af Falkenstenploven. Men det var ikke kun i Norge og Danmark, at Jens Friis's plov havde succes. Eksporten omfattede også leverancer til det sydlige Sverige, Slesvig-Holsten, Nordtyskland og Pommern.

I England fortsatte bestræbelserne på at videreudvikle Rotherhamploven, og det resulterede i fremstillingen af historiens første plov med støbt jernmuldfjæl. Opfinderen var James Small, som i 1763 havde anstillet de første matematiske beregninger over udformningen af muldfjælen. Small eksperimenterede i de følgende år på at perfektionere muldfjælens form, og endelig i 1785 fik Small patent på sin nye støbejernsplov, som hurtigt opnåede international anerkendelse. Ploven fandt straks vej over Atlanten til USA, hvor der oprettedes udsalgssteder for den nye plov bl.a. i New York.

James Smalls plove blev også indført til Danmark af bl.a. etatsråd C.U.D. Eggers, Rygaard og hurtigt efterlignet af andre.
 
James Smalls plov i en svensk model (1805)
 
I 1798 indførte den fynske godsejerpioner Frederik Juel til Valdemarsslot på Tåsinge "et stk Smalls Patent Plough" direkte fra England

Og i 1802 købte Frederik Juel en plov af "Engelsk facon" på Frederiksværk, hvis inspektør forklarede, at når først en plovkarl havde lært at betjene den var den en lettelse, for den krævede kun to heste og en mand.

 
 
Om Frederiksværk forklarer Dan Christensen: Skotten John Wilson er nok den indvandrer, der sætter de tydeligste spor i den danske teknologiudvikling. Han fik år 1800 overdraget den gamle salpeterlade på Frederiksværk til værksted for agerdyrkningsredskaber af værkets daværende ejer, prins Carl af Hessen. John Wilson havde bl.a. gjort sig teknisk bemærket ved at bygge tærskeværker. Nu leverede han også "Plouge (af engelsk art) - de dyreste med Muldfjæle af støbt Jern" fra 14 til 20 Rdl. Der var også jernbeklædte plove og en type helt uden jernblik. Det blev pointeret, at Wilson "forstaaer at arbeide efter Model eller Tegninger", en kvalifikation, der nærmest sidestillede ham med en ingeniør. Wilson rejste allerede i 1801 til Norge men efterlod et velfungerende værksted under ledelse af Lars Andersen.

I Danmark fandtes 1800 kun to jernstøberier, begge grundlagt af indvandrede teknologer , og begge på Christianshavn i København. Her støbtes gryder og kakkelovne, og ikke plovjern. En undtagelse skete dog i 1803 da man fra Valdemarsslot henvendte sig med en engelsk muldfjæl og bad om at få den kopieret. Det kunne man kun få, hvis man selv sørgede for at få en modelsnedker til at lave en støbeform.

L. M. Wedels Indenlandske Rejse igjennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser Med hensyn tildeels paa oeconomiske og statistiske Gjenstande I Aarene 1799-1804, Odense, 1806.
Waldemars Slot er opbygt af Christian den 4de, efter den Tids Smag meget smukt og trofast, siden ere Bygningen og Værelserne forskjønnede og udpyntede især af de Juellers Familie; den gamle fordums prægtige Have er vedligeholdt med idelig nye Forbedringer, og som nyelig i Slotshaven bekostet et prægtigt engelsk Anlæg af endeel gode Træer. Slottet har en smuk Situation ud til Stranden, men Udsigten er ikke vid eller afvexlende. .......Hovedgaardstaxten er 56 Tønder Hartkorn, Skovskyld 13 Tønder og Mølleskyld 6 Tønder. Her er nu indført en nye Agerdyrkningsmaade paa engelsk med Rødder, Kaal, Bønner o. desl. Slottets Ladegaards Jorder drives da med Brakfrugter: Kartofler, Turnips, Rødkaal, Gulerødder, andre Kaalsorter o.s.v., derefter Byg med Klever som fremvoxer i 2 Aar, siden Rug eller Hvede, derefter Ærter eller Vikker og endelig Havre med Klever. Da Hoveriet er bestemt, saa maae Ejeren leje en Hoben Folk til deres Dyrkningsmaade og bruger engelske Plove, Drillmaskine, skotske harver, og flere andre Avlingsredskaber,som alle ere lige dannede med dem paa Bekkeskou i Sælland."

 
 
Gregers Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark (1806)
Man har i den senere Tid blevet opmærksom paa at Hoveriet er den kostbareste og mindst fordeelagtige Maade at drive store Gaarde paa, man har paa Grund deraf ved flere Hovedgaarde i Fyen afskaffet Hoveriet og befundet at man har friere Hænder med Gaardens Drivt, at man har færre Ubehageligheder og flere Indtægter. Man bemærkede endvidere, at Hovedgaardens Marker ved flere Gaarde ere for store til at drives samlede under een Gaard, især naar nogle af Markerne ikke laae vel situerede for Gaarden, og man besluttede at bygge Ladegaarde paa den fraliggende Hovedgaardstaxt. Greve L. Reventlow paa Brahetrolleborg var den første, som gjorde sin Tidsalder opmærksom derpaa; efter en rum TidsForløb har Proprietair Lange til Rødkilde, Kammerherre Juel til Taasinge, med flere fulgt samme Idee. Da man blev opmærksom paa, at store Gaarde kunde drives med Fordeel uden Hoveri, og man behøvede ikke til den Ende et Bøndergods, have mange i den senere Tid frasolgt samme til Fæsterne, til stor Gavn for disse. Man har ogsaa tænkt paa at indføre et bedre Agerbrug, og indføre Brakfrugt-Kulturen. Kammerherre og Oberste Juel paa Taasinge har ved sit Exempel viist den store Nytte samme medfører, og har paa sin Herregaard Valdemars Slot anvendt i flere Aar en heel Hovmark paa c. 60 Tdr. Land geometrisk til alle slags Brakfrugter, Kartofler, Kaal, Roer, Gulerødder, Bønner m.v. Exemplet har vakt Opmærksomhed, og flere have i det Smaa begyndt at efterligne ham. Nytten af at mergle, og rigtigen at behandle en Brakmark lærte Proprietair Mourier til Hindemae. .. Nogle Godsejere have udmærket sig ved en god Udskiftning, men langt flere ved at bygge smukt deres udflyttede Gaarde og Huse, deri have de overgaaet de øvrige Provindser. Agent Ryberg paa Frederichsgave bragte den først engelske Tærskemaskine til Fyen, nu ere flere i Landet, dog ere de ei saa almindeligen der, som i Sielland. De fleste nyere Agerdyrkningsredskaber besidder Juel paa Taasinge og Ahlefeldt paa Langeland, og ved deres Brug gjøre de Omegnen bekjendt med deres Nytte, og Anvendelse".
 
 
Frederik Christian Lund dokumenterer i sin: Beskrivelse over Øen Thorseng (1823), at Frederik Juels fæstebønder (og håndværkere) på dette meget tidlige tidspunkt i et vist omfang tog ved lære af den udvikling, der var sat igang på godset: "Unægtelig stræber den Thorsengske bonde fremad til det bedre, og stødet til denne fremadstræben er uden tvivl kommen fra det eksempel, som er givet på hovmarkerne, hvilket nødvendig måtte vække opmærksomhed og foranledige efterlignende forsøg hos de mere tænkende. ....... Den Thorsengske plov, sådan som den i almindelighed gøres, er temmelig tung, dog går den for den duelige karl, der forstår at stille og kile den ret efter jordens beskaffenhed og dybden, hvori han vil pløje, sikkert og uden besværlighed. Ikke sjældent har man muldfjælen udhulet eller krummet ud ad, som på den ved slottet brugelige Smallske plov. Den her ny "sundevitske" plov har ved sin opad krummede bom eller ås sin bevægelige muldfjæl, der kan stilles højere, og lavere, og ved sin lethed betydelige fortrin. Især er den ypperlig til at fælde med, fornemmelig når den indrettes til 2de langjern, hvoraf det ene deler den ved det andet afskårne plovstrimmel, førend denne afskrælles af skæret og omvæltes af muldfjælen.
I almindelighed spændes 4 heste for ploven, dog bruges også ofte især af parcellisterne, kun to, alligevel bruger de af magelighed plovdrivere, og det er næsten kun på hoved- og de 2 præstegårde, at denne, som ganske overflødig er afskaffet."
 
 
 
 
 
 
 
Leveret af Hans Nørgaard  

Send mail til mail@fynhistorie.dk med spørgsmål og kommentarer til denne web site.
Copyright © 2000  DKviaNET A/S, hvor intet andet er angivet. www.fynhistorie.dk